Hvad er hypnose?


Hypnose er en dyb afslappet tilstand, der i virkeligheden minder om den tilstand vi er i, når vi dagdrømmer. Du kender sikkert til det at dagdrømme, at falde i staver foran fjernsynet, i bilen mens du venter på grønt lys. Det er en naturlig tilstand som vi alle oplever hver dag. Det er i denne trancetilstand, mere eller mindre dyb, hvor forandringerne finder sted, og hvor du er modtagelig for de forslag hypnoseterapeuten giver dig. Forslagene er aftalt på forhånd, og du kan altid afvise dem i hypnosen, hvis du ikke accepterer dem.
 

 

Hvad kan hypnose bruges til? 

Hypnose er et uvurderligt terapeutisk redskab, der kan bruges til at styrke dine ressourcer så du bliver endnu bedre til eks. at undervise og lære fra dig, bliver bedre til at yde præstationer i sportslivet, bliver en bedre foredragsholder, får større indlæringsevne, og meget andet du kunne ønske du havde brug for, eller blive bedre til.

Hypnose kan bruges på mange områder i dit liv. I hypnose arbejdes med det ubevidste, som er nøglen til forandring. Vi kan ændre negative følelser som begrænser os i vores hverdag. Det kan være fobier f.eks. angst for edderkopper eller krybdyr, højdeskræk, tandlægeskræk, angst for ting der svinger og m.m.

Vi kan ændre negative følelser og overbevisninger som ligeledes begrænser os. Måden vi tænker om os selv, om vi er gode nok, dygtige nok, om vi er bange for afslag, bange for at stå foran et publikum og holde foredrag eller en tale og m.m. Hypnose bruges også effektivt som et redskab til rygestop og vægttab. 

Kan du i hypnosen få mig til at gøre noget jeg ikke vil?

Nej – man kan ikke få en person til at gøre noget vedkommende ikke vil. Der kan ikke siges noget i hypnosen, der ikke er i overensstemmelse med personens holdninger og etik. Dit sind vil protestere og vende tilbage til bevidsthed med det samme. Du vil være i stand til at kommunikere med mig undervejs, og ligeledes sige fra, hvis du føler det nødvendigt.


Hvad hvis jeg falder i søvn?

Det er ok at falde i søvn, din underbevidsthed er stadig modtagelig for de ændringer der bliver arbejdet med.

Kan jeg risikere ikke at vågne igen?

Nej – man vågner altid op igen efter en hypnose. I nogle tilfælde kan klienten falde i søvn, og få sig en dejlig lur, men vedkommende vågner igen.

Kan alle hypnotiseres?

Langt de fleste kan hypnotiseres, men hypnosebehandling kan i enkelte tilfælde være nyttesløst, og i disse tilfælde er det min opgave, at afveje hvilke andre redskaber klienten kan have brug for, til at nå sine mål.

 

Kontakt





Sindets Energi
v/Jeanette Winther
Vordingborgvej 69B
4600 Køge

Tlf.: 2810 5198

jw@sindetsenergi.dk